Fleksibel kontrol over den virtuelle serverpark

Er dit behov for virtuelle servere stort, eller ønsker du bare mere kontrol og fleksibilitet, så er egen XenServer, eller et XenServer cluster noget for dig. Et XenServer cluster består af en eller flere fysiske servere installeret med Citrix XenServer. Serverne kan leveres med lokal storage, men i konfigurationer hvor der er 2 eller flere servere, får du plads på vores SAN. Det kan ses af alle servere, og dermed kan virtuelle servere nemt disponeres mellem de fysiske maskiner. Dette giver en ekstrem grad af fleksibilitet.

Vi tilbyder løsninger fra kun en enkelt fysisk maskine til dem der gerne vil i gang med virtualisering, eller måske kun havde behov for en enkelt dedikeret server, der så i stedet lægges som eneste virtuelle på XenServeren.

Hardware

Vi benytter HP’s BL460 blades ligesom i de fleste af vores andre løsninger. Du vil få iLO adgang til hardwaren, dvs. at du kan selv kan gå ind og reboote selve server(ne), hvis det bliver nødvendigt.

Hypervisor

Som hypervisor benytter vi Citrix XenServer.

Sparse images

XenServer bliver leveret med en konfiguration, hvor de virtuelle serveres diske bliver lavet som såkaldte sparse diskimages. Dvs. at man virtuelt allokerer en vis mængde plads til den virtuelle disk, at den virtuelle server ser denne virtuelle størrelse korrekt, men at diskfilen reelt ikke fylder mere end den plads der er brugt af den virtuelle server. Det gør at man kan starte med en mindre mængde plads på vores SAN, men stadig oprette diske der er større en den samlede mængde SAN plads, og tildele det til hver server. Først når de virtuelle servere reelt bruger pladsen, og nærmer sig den tildelte mængde SAN plads, er det nødvendigt at udvide.

Nem administration via XenCenter

Vi giver vores kunder adgang til at administrere deres XenServer cluster via XenCenter, en Windowsapplikation med en nem og overskuelig brugerflade. Pt. findes denne applikation kun til Windows.

Tildel selv IP adresser

Når du bestiller et XenServer cluster hos os, får du samtidig tildelt en IP range af varierende størrelse. Vi kan levere alt fra 5 brugbare IP’er, til en hel C-klasse (253 brugbare IP adresser).

Virtuelle med Linux eller Windows

Når du har fået dit XenServer cluster, kan du oprette så mange virtuelle servere du vil – den fysiske server sætter grænserne (du kan kun tildele den mængde RAM der er i den fysiske server, minus det som hypervisoren bruger). Disse virtuelle kan installeres med Windows eller Linux, og de kan tildeles en offentlig IP, eller køre med et privat VLAN bag en enkelt virtuel, der er sat op som firewall/VPN server.

Herunder kan du se de mest almindelige konfigurationer vi har. Det er selvfølgelig muligt at bestille servere med en CPU mere i, samt op til 96GB RAM.

Pladsen på vores SAN er med adgang via et 1Gbit link.

Pricing Table named "VDC" does not have any Properties.

* Alle priser er eks. moms

** I hver server

*** Delt mellem serverne